Facts+gæstebog / Gæstebog 2 / Fritz Nørby-Odgaard

Fritz Nørby-Odgaard

13-9-10

Jeg har modtaget to mails, der fortæller om oplevelser med Fritz....

Der er godt nok ikke mange, der når det kommer til stykket, har noget at fortælle om Fritz. Det er skuffende, men jeg kan jo ikke tvinge nogen til at skrive. Jeg synes bare I skal vide det !

8-2-10

Jeg har haft besøg af Peter i weekenden. Han har overbevist mig om, at jeg er nødt til at lave et absolut sidste indlæg. Peter har, som så mange andre brug for at følge mine tanker og vores videre færd frem i livet.

Derfor vil jeg gerne opfordre jer til at skrive i min gæste-bog eller direkte på min mail, hvis der er noget du har brug for at vide. Her taler jeg om alt...jeg har ingen tabuer..intet er for stort eller småt...du skal være mere end velkommen. At skrive om Fritz og for Fritz har en stor terapeutisk værdi for mig, så faktisk er det en hjælp, hvis I sender mails eller rigtige breve.

Desuden vil jeg gerne invitere alle til at skrive om deres oplevelser med Fritz, store som små, vigtige som uvigtige. Jeg er ved at samle en bog, som skal indehold en masse fortællinger om vores allesammens dejlige Fritz. Det er mest for at pigerne har noget konkret til senere hen i livet, men også som en del af mit eget sorg-arbejde.

Så det er bare om at fatte pennen...

Mvh

Lotte

 

 

 

19.1.10

Idag er det en måned siden Fritz forsvandt fra min fysiske himmel.

Det er ikke fordi jeg har tænkt mig at lave en føljeton ud af vores personlige ulykke, men jeg ved at der er mange, der er interesseret i vores ve og vel.

Jeg har besluttet, at dette er det sidste indlæg jeg laver til min hjemmeside, som har direkte forbindelse til vores triste situation.

Min boble eksisterer endnu, jeg tror at min venstre hjernehalvdel godt ved, at vi ikke mere skal se Fritz...mens den højre ikke rigtig vil acceptere den fatale begivenhed. Hvad der sker, når de to halvdele er korrekt informeret ved jeg ikke, men inden da har jeg fået lagt et fint net omkring os med en psykolog og måske sorg-grupper og andre dygtige personer.

Idag, da jeg kørte til Middelfart, kunne jeg mærke sorgen knuge omkring mit hjerte, senere på dagen ville mine lårmuskler næsten ikke bære mig. Nogle gange går der totalt kludder i mit ordforråd, så jeg ikke kan huske, hvad en opvaskebørste hedder. Lige nu er det mine tårekanaler, der bliver motioneret noget så grundigt.

Min veninde i USA siger vi skal græde noget dybere, hvad det indebærer ved jeg ikke....og mange fortæller mig, at når man når det ½ år, såååå..... det ved jeg heller ikke, hvad er. Det eneste jeg kan forholde mig til, er at jeg forhåbenligt opfanger både mine børns og egne signaler for, hvornår der er brug for ekstra hjælp.

Egentlig vil jeg gerne græde noget mere, men der er ikke tid og plads...og Fritz er der ikke til at samle mig op og blidt puffe mig frem....

Det skal ikke forståes på den måde, at jeg går og holder mig tilbage, for jeg har ingen bekymringer over at græde, hvor som helst, når som helst. Næh, det falder bare ikke naturligt og mange kan nok undre sig over, hvordan jeg kan tale og skrive om det hele uden at kny. Jeg går ud fra at det er en naturlig proces, som, for mig, er en del af det omfattende sorg-arbejde, der ligger foran mig og mine børn.

Mine børn er meget forskellige, både hvad angår personlighed og også alderen spiller en stor rolle. Så derfor er der selvfølgelig også stor forskel på, hvordan de tackler denne situation.

Jeg ved, at det kommer til at tage lang tid, inden jeg kan acceptere, at jeg ikke kan forstå, hvorfor denne uretfærdighed skulle overgå mine børn og jeg. Lige nu er det ikke tabet af al det Fritz skulle have nået, Fritz og jeg skulle have nået, Fritz og vores børn skulle have nået og nok Fritz og vores børnebørn skulle have nået, men blot det faktum at han udelukkende eksisterer via vores kærlighed til ham.

Jeg savner ham uendeligt meget.....

 

 

10.jan 2010

Kære alle.

Grunden til at jeg skriver dette indlæg er først og fremmest for at sige tak for både deltagelse og blomster ved Fritz´ begravelse den 30-12-09.

Vi synes selv at dagen blev så flot som man kan tale om i denne sammenhæng…. Præsten gjorde et flot stykke arbejde. Mange fortalte mig efterfølgende, at den knude de sad med i maven, var efter talen blevet reduceret betydeligt. Og Fritz´ ungdomsven, Torben Sminge, som spillede trompet, var i høj grad også med til at gøre gudstjenesten utrolig smuk og højtidelig.

”En rose så jeg skyde” er en salme, som betød utroligt meget for Fritz og hans familie. På et tidspunkt i barndommen, hvor Fritz og hans søster var med ude og besøge de gamle i familien, var det en af de salmer, som de to fremførte for plejehjemmet. Og det var en af de få gange, hvor Fritz stod forrest og tog al berømmelse. Den lille hvidhårende dreng med den klare stemme, sang godt.

Jeg må sige, at Fritz var rigtig god til at synge og gjorde det gerne. Og når nu jeg altid skulle hyle under kirkelige handlinger, ja, så sang han. Men den 30. dec. var han der ikke til at synge igennem, og det lykkedes faktisk mig, at synge det meste af denne salme. Jeg ved ikke, hvordan, men jeg kunne høre min egen stemme.

Jeg ved godt, at dette er et meget personligt indlæg, som jeg nu lægger ud til offentligt skue. Med al den opbakning, der har været omkring pigerne og jeg her i starten af vores nye liv, vil jeg være sikker på at vores badminton-familie, som rækker langt ud over Horsens, får denne tak.

Desuden vil jeg takke alle de, der har givet penge til mindefonden. Jeg er meget glad for at pigerne og jeg tog den beslutning. Det ville glæde Fritz umådeligt, at der nu bliver plads til lidt ekstra inspiration, sjov og ballade i ungdoms-afdelingen.

Vi har modtaget meget hjælp allerede og har brug for hjælp i lang tid fremover. Mit ønske er, at pigerne kan bibeholde deres engagement for badminton-sporten fremover og kan spille på det niveau, som de selv har ønsker om.

I den forbindelse, er det heller ikke nogen hemmelighed, at det koster rigtig mange penge at holde fire spillere på dette plan kørende. Jeg vil derfor gerne i dette forum, høre om der er nogen, der har gode ideer til, hvordan man kan finde sponsorater til fire søstre, der alle er elite-spillere…. For en ting er, at bevare gejsten, noget andet er at have råd. Gejsten og intensiteten har de uden tvivl fra deres far, og jeg tror og håber de alle sammen er blevet så smittet med den gode energi, at de har lyst til at fortsætte.

Vi har alle fem haft vores første hverdage efter ulykken ramte os. Det er gået rigtig godt hele vejen rundt og det er et skridt i den rigtige retning. Jeg ved dog, at der vil komme flere huller på den nye vej vi betræder, og jeg har kørt alle skyts i stilling for at forsøge at undgå alt for dybe huller.

Vi ønsker for os selv og for alle et godt og lykkebringende nytår.

 

Endnu en gang tak.

 

Kærlig hilsen

Amalie, Sofie, Sine, Julie og Lotte Nørby-Odgaard

 

25. dec 2009

Fritz, vores elskede far og ægtefælle, døde i lørdags 19-12-09 under omstændigheder, der er umulige at forstå. Selv for os der var der..... Efter at have været ude at købe ind sammen med vores gode venner i Philadelphia, skulle Fritz køre op ad den skrånende indkørslen. Det sneede kraftigt, det var mørkt og bilen kunne ikke trække op. For at navigere bilen tilbage på vejen åbnede Fritz døren, tog selen af, lænede sig ud af bilen. Bilen skred ned mod et lille å-løb, som ligger ved indkørslen, og han blev slynget ud af bilen. Bilen fulgte efter og Fritz kom i klemme mellem bilen og den stenede grund.

I de efterfølgende dage har vi forsøgt at få klaret alle de ting, der følger i kølvandet på en så tragisk hændelse. I USA har de et meget dækkende udtryk, der hedder "freak-accident"...

Vi rejser hjem den 27.dec. og begravelsen finder sted fra Hedensted Kirke d. 30. dec. kl 13.30

Pigerne og jeg har besluttet, at der for de der gerne vil komme og vise deres sorg og tage afsked med Fritz, istedet for blomster, kan indsætte et beløb på Horsens Badminton Klubs konto, til fordel for ungdoms-arbejdet. Dette var Fritz helt store lidenskab, ikke underligt, da vi har fire piger, der spiller badminton på elite-niveau.

Disse penge vil blive brugt til alle ungdomsspillere. Klubben vil forsøge at lave nogle tiltag, som ikke tidligere har været indregnet i den daglige drift. Det kunne dreje sig om at invitere en inspirerende træner, en Pilates instruktør, en idræts-psykolog, en biograftur, en overnatning....mulighederne er mange.

Hvis man ønsker at sætte penge ind, går man blot ind på www.hbkbadminton.dk og finder oplysninger.

 

Omkring aktiviteterne på DannevangsHesteri, fortsætter de som hidtil med rideundervisning, B&B og festligheder i rytterstuen.

Jeg vil gerne understrege, at vi gerne vil have, at hverdagen hurtigt finder sin nye rytme og derfor skal ingen holde sig væk.

Alle er stadigt velkomne.

Lotte Nørby-Odgaard | CVR: 18422409 | Skovvangen 6, 8722 Hedensted - Danmark | Tlf.: 40792605 | lotte@noerby-odgaard.dk