Ridning / Ridelejre / Handicap-ridelejr

Handicap-ridelejr

         Pris 3000,-
( min 6 deltagere før lejren bliver oprettet )
For hjælpere eller pårørende, som ikke rider, 2000,-
 
Handicap-ridelejren går over fire dage. Hvis I er flere, der gerne vil afsted sammen, kan vi altid aftale tidsrum og tidspunkt, så det passer ind i jeres plan....og min :-)
 
På de fire dage vil der være ridning  dagligt, en yderligere træning /teoretisk lektion. Alt tilrettelægges efter gruppens ønsker og behov. For at komme med et par eksempler kan jeg nævne; udspænding, afspænding, massage, balance, koordination, zoneterapi og den teoretiske del; alle ønskelige emner omkring heste, det kunne også være en god film om heste.
Hvis du ikke er selvhjulpen, skal du medbringe en aktiv hestevenlig hjælper.
Morgenmaden sørger vi for, hvor der skal smøres frokost-madpakke. Aftensmaden laver vi sammen.
Kaffe/the/saft og frugt/kage/brød sørger vi for 2 x dagligt.
Jeg forventer, at alle i videst muligt omfang hjælper med oprydning, både efter heste og os selv.....også ved afrejse :-)
I selve huset har vi plads til op til 14 overnattende gæster, alt efter krav. Der er tre dobbelt-værelser, et enkelt-værelse og et stort rum, hvor der kan sove op til syv mennesker. Jeg skal huske at nævne, at kun fire af sovepladserne er i stue-plan.
Desuden er der mulighed for at bo i en hyggelig skurvogn, slå sit telt op, eller simpelthen sove på hø-loftet. Der er et toilet med brus og efter behov, vil vi leje toilet-faciliteter.
Hele huset er handicap-venligt indrettet med brede døre, ingen dørtrin og håndtag på badeværelset. Der er velfungerende køkken og trådløs internet-adgang. Desuden bordtennis og mange brætspil. Se desuden under udlejning af rytterstuen.
Pris 3000,- ( min 6 deltagere før lejren bliver oprettet )
For hjælpere eller pårørende, som ikke rider, 2000,- Hvis hjælper ønsker at ride, er prisen også 3000,-
Lotte Nørby-Odgaard | CVR: 18422409 | Skovvangen 6, 8722 Hedensted - Danmark | Tlf.: 40792605 | lotte@noerby-odgaard.dk